Hvis I ikke før har været i Skagen, er dette bestemt et oplagt sted at besøge! I denne artikel vil vi introducere dig for nogle af de aktiviteter, som I kan forvente jer, hvis I vælger at tage en tur til Skagen sammen.
Smuk og anderledes natur
Hvis I er til natur og smukke omgivelser, er Skagen det optimale valg. Skagen er nemlig omgivet af natur, som byder på mange smukke gåture. En gåtur i området ved Skagen byder også på nye oplevelser, idet naturen i det nordligste Nordjylland er meget anderledes end mange andre steder i Danmark.
I kan også vælge at tage en tur til Råbjerg Mile, som er en stor sandmile placeret midt inde i det nordjyske. Denne mile bevæger sig faktisk hen over det smalle Nordjylland, hvilket giver stof til eftertanke. Når man står midt i Råbjerg Mile, kan man faktisk se både vestkysten og østkysten af Nordjylland! I kan være heldige at spotte stjerneskud eller nordlys, hvis I altså er friske på en sen aften gåtur.
Museer og restauranter
Skagen byder ikke kun på smuk natur – Skagen byder også på hyggelige museer og restauranter. Anna og Michael Ancher, de danske Skagensmalere, boede og malede i Skagen tilbage i 1800 tallet. Man kan komme ind og se deres hus, hvis man er interesseret i kunst og kunsthistorie.
Efterfølgende kan man tage en pause på en af de mange restauranter eller caféer, som findes i den hyggelige by. Der er ingen tvivl om, at der også findes en restaurant eller en café, som serverer lige præcis det, som I allerbedst kan lide! Den hyggelige restaurant Skagen, Restaurant Holger, byder på lækker vin og en sæsonbaseret menu, hvilket er absolut perfekt til den ideelle parmiddag.
En hyggelig og rolig atmosfære
Generelt rummer Skagen en hyggelig og rolig atmosfære. Man behøver ikke nødvendigvis at ligge på stranden for at have en god eftermiddag – en gåtur i den gamle by kan være mindst lige så givende! Her kan man se alle de gamle huse, som bliver smukt vedligeholdt.
I kan også udforske både Skagen og Gl. Skagen. Mange ved ikke, at disse to små byer faktisk ikke er den samme – selvom de ofte bliver omtalt således. Man kan nemt leje en cykel og udforske områderne i det smukke nord. Hvad med en tur ud mod Rubjerg Knude Fyr?
Fyret blev flyttet flere meter ind mod land tilbage i 2019, fordi den gamle bygning var ved at falde ud over skrænten og ned i havet. Fra Rubjerg Knude Fyr ses den smukkeste udsigt ud over vandet! Hvis I er heldige, holder blæsten en pause, og I kan tage jer en velfortjent pause fra cykelturen.