2 veninder klar til at få massage

Gode oplevelser til for to veninder

Har du og din veninde besluttet jer for, at det er på tide, at I kommer lidt væk fra hverdagens stress og jag? Så er det oplagt at finde en god oplevelse, I kan dele med hinanden! Vælg mellem alt fra spa og gourmet til vilde ture i naturen eller læs med her, hvor vi har fundet et hav af gode oplevelser for to veninder.

Du og din veninde elsker helt sikkert at mødes til en god kop kaffe eller et lækkert glas vin, når I skal have vendt verdenssituationen. Men hvad med at prøve noget nyt, der kan knytte jeres bånd endnu tættere sammen? Oplevelser og gode minder skaber venskaber for livet, så læs endelig med her, hvor vi har fundet al den inspiration til gode oplevelser, I kan ønske jer!

Gourmetoplevelser, der får jeres tænder til at løbe i vand

Har I smag for gode råvarer og flotte anretninger på lune tallerkener? Så er det oplagt at sætte dagen af til en gourmetoplevelse udover det sædvanlige. Find et madkursus, hvor I lærer en masse sammen, eller lad jer overraske på en lækker restaurant.

Chokoladebrunch hos Peter Beier: Er I til gode chokoladeoplevelser og hyggelige stunder sammen? Så vil I med garanti elske en chokoladebrunch hos Peter Beier. Med lækre bobler i glasset, fantastiske smagsoplevelser på tallerkenen og din gode veninde ved din side, kan dagen ikke starte ret meget bedre!

Sundt madkursus hos Køkkenet på Kvisten: Er I vilde med at lave sund og økologisk mad sammen? Så vil I helt sikkert kunne lære en masse og udfordre jeres yndlingsopskrifter med et madkursus hos Køkkenet på Kvisten. Lær at lave smukke anretninger samt sundere desserter, og nyd den lækre aftensmad sammen, inden I prøver de nye opskrifter af hos hinanden.

Gourmetaften på Restaurant Uafhængig: En gourmetaften med 6-retters menu hos Restaurant Uafhængig er den oplagte oplevelse at dele med en veninde, når I vil fejre noget stort sammen – eller blot dele en smagsoplevelse udover det sædvanlige. Sæt jer godt til rette, og lad jer overraske af de lækre råvarer, anretninger og den fantastiske stemning.

Spa- og wellnessoplevelser I vil elske

Har du og din veninde lyst til at komme lidt væk fra hverdagen og nyde hinandens selskab? Så mangler I bare at finde det helt rigtige spaophold for to veninder. Gå på opdagelse på nettet, eller find den perfekte oplevelse for to veninder herunder.

5-stjernet spa på Ystad Saltsjöbad: Er I til spa og hyggelige weekender ud over det sædvanlige, er et weekendophold på Ystad Saltsjöbad i Sydsverige helt sikkert noget for jer! Forkæl jer selv med lækre middage, smukke naturomgivelser og den frie adgang til hotellets spaoplevelser. Så er tøseweekenden i hus!

Luksus kanoophold i Silkeborg: Elsker du og din gode veninde kanoture i smukke naturomgivelser og lækre gourmetmiddage? Så er et kanoophold i Silkeborg helt sikkert noget for jer! Nyd hinandens gode selskab på Gudenåen, inden I om aftenen kan sætte jer til bords og dele en unik smagsoplevelse på Restaurant Michael D.

Gode oplevelser for to veninder, der elsker sport og kultur

Kaffesnak og sludder på sofaen er skønt, men nogle gange er det bare bedre at komme ud i den friske luft og opleve noget særligt sammen. Find den perfekte oplevelse for to veninder her, eller lad jer inspirere af vores gode idéer. 

Go High Klatring på Kragerup Gods: Er du og din veninde til sport i højderne, vil I med garanti finde det morsomt at tage til Go High Klatring på Kragerup Gods. Den 5 km lange klatrepark inviterer til timevis af sjov og ballade, hvor I helt sikkert kan udfordre jer selv og hinanden.

Byvandring med Gadens Stemmer: Ender I også altid med at gå søerne rundt, når I mødes til en is på en god sommerdag? Så er det på tide, at I prøver noget andet. Tag på en guidet tur med Gadens stemmer. Kom bag facaden, og hør mere om livet på gaden, mens I lærer København bedre at kende. En kulturoplevelse, I sent vil glemme!

Malerkursus I København: De bedste dage er dem, hvor I laver hyggelige og kreative projekter sammen. Så hvorfor ikke forbedre jeres maleteknikker og farvesammensætninger med et malerkursus, I begge kan få gavn af? Nyd den hyggelige stund sammen, og gå klogere fra Fru Madsens atelier – bedre bliver det ikke!

Find mere inspiration til gode venindeoplevelser her

Savner du flere gode ideer til gode oplevelser for 2 veninder eller leder du efter en skøn oplevelsesgave til din veninde, så tjek en af nedenstående hjemmesider.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

+ 76 = 84